AKTIVITETER 2017


Rundvisning på Caroline S

Fin eftermiddag, ikke så mange fremmødte, men dem der kom fik historien om skibet og fik set opstarten af en rigtig skibsmotor fra før verden gik af lave.

Til Top


Standerstrygning.

  
Fine vejr, lidt sol og lidt skyer, men det var tørvejr, hvor heldig har vi lov at være.

Fremmødet var fint, 25 medlemmer var mødt op for at høre Oldermanden´s betragtninger over sæsonen der er gået, han sagde bl. a. at standeren viste tegn på at vi i den forgangne sæson har haft megen vind.

Derefter kom vi så til det “vigtige”, nemlig smage på canapeerne, sponsoreret og fremstillet af Oldermanden og hans frue Birgit, som bestod af røget lammekølle med røræg og bagefter blev Oldermandens særdeles fremragende supper stillet frem, der var både kartoffelsuppe og karrysuppe, og der var nok af det, dertil gav Bådlauget en øl/sodavand til de fremmødte.

Den hyggelige seance sluttede ved 14 tiden og klubhuset er nu lukket af for i år. Det bliver åbnet igen til standerhejsningen 2018.

Se flere billeder HER

Til Top


Kanalbevis.

Deltagerne, 8 mand, mødtes den 23. 01. til 1. undervisningsaften, alle havde forberedt sig ved at have købt undervisningsmaterialet hos Dansk Sejlunion, men flere havde ikke fået noget login til kurset og dem der havde login, havde ikke fået tilsendt undervisningsbogen.  Så 1. aften foregik lidt på “herrens mark”, vi må konstatere, at Dansk Sejlunion ikke har helt styr på deres nethandel. De efterfølgende undervisningsaftener havde vi alle fået styr på tingene, og undervisningen gik fint. Vi sluttede af den 20. 02. med prøven, som alle bestod.

Til Top


Standerhejsning

Vejret var med arrangementet,  temperaturen var omkring de 20 grader. 28 medlemmer mødte op til hejsning af standeren, måske det også hjalp, at vores kulinariske Oldermand og kasserer havde smedet frikadeller i 3 forskellige varianter, dertil kold kartoffelsalat, uhmmmm det var godt, foruden en kold øl, til slut var der kaffe og hjemmelavet lagkage med jordbær fra et af vores medlemmer, bådlauget var vært ved det hele.

Talen indeholdt ønske om en rigtig god sejlersæson, og at vi skal passe på hinanden, samt om Danske Tursejlere´s bøjer i Lindelse Nor, som vi håber vil blive flittigt benyttet.

Se billeder HER