VELKOMMEN


VELKOMMEN TIL

Rudkøbing – Strynø Bådlaug´s hjemmeside

[ezcol_1half]

Lauget er lokaliseret på Langeland og Strynø, i det Sydfynske Øhav.
Lauget blev stiftet i 2004, af en kreds af folk omkring Rudkøbing havn.
Laugets medlemmer tæller ejere af alle fartøjstyper; men vi har også med glæde konstateret, at borgere uden ejerskab til et fartøj har ønsket, at støtte os med et medlemskab.
Medlemmerne er hovedsagligt fordelt mellem Langeland og Strynø; men vi har medlemmer i hele Danmark.
Lauget er medlem af Danske Tursejlere.
Lauget har i de første år af sin levetid bla. formået, at skaffe penge fra A.P.Møllerfonden, til en gennemgribende renovering af Strynø Havn, det blev ikke blot til en renovering, men en ny og større havn. Denne stod færdig i 2009 og blev indviet under stor festivitas, så stik roligt næsen indenom Strynø.

Vi vil også gerne varmt anbefale et besøg i Rudkøbing lystbådehavn som i de sidste par år har gennemgået en større renovering. Bl.a. kan nævnes det søndre bassin i den tidligere industrihavn, fiskerihavnen og nu er også brohovedet ved bro G lavet færdig med nye afviserpæle. Havnen har flinke og hjælpsomme medarbejdere som altid er villige til at hjælpe gæstesejlere og fastliggere.

[/ezcol_1half] [ezcol_1half_end]

Lauget har et lille bitte klubhus i Rudkøbings gamle lystbådehavn. Det er ikke meget at prale af, men der er hjerterum, og det er det vigtigste. Huset ligger næsten lige opad restaurant Neptun. Du er altid velkommen til, at besøge vores hus, hvor du har mulighed for, at bruge faciliteterne eller købe dig en forfriskning. Men vigtigst af alt, at få en god snak med de lokale.
Vi vil også altid være dig behjælpelig hvis du har behov for hjælp. Vi har både maskinfolk, elektrikere, snedkere, søfolk osv. i lauget, så hvis du ikke lige forventer, at vi bygger din båd om, så skulle der altid kunne være en hånd til rådighed.

Du er altid velkommen til, at kontakte os på

rs.baadelaug@gmail.com

På Langeland har vi flere seværdigheder.
Nævnes kan koldkrigsmuseet på det gamle Langelandsfort eller hvorfor ikke besøge Tranekær Slot, der ligger smukt på Nordlangeland.
Øhavsstien går også på Langeland og kunne være et fint emne for en endagsudflugt med ungerne.
Til slut vil vi ønske dig og din familie velkommen til Langeland.

[/ezcol_1half_end]

Til Top